PRESSE   MUSIK   TOUR  BANDS    in english
Ridderlige trylleviser


  Ridderlige trylleviser

Sangskriverworkshop i folkeskolen tager afsæt i de gamle folkeviser.



Nikolaj Davidsen og Channe Nussbaum

har valgt at lade de danske folkevisers forunderlige univers være omdrejningspunktet for den kreative proces. Vi ønsker at gøre eleverne opmærksomme på at temaerne i de gamle, glemte folkeviser er lige så aktuelle i dag. Titler som "Roselil og hendes Moder" og Erik Klippings drab" er historier med saft og kraft, og er oplagte inspirationskilder til nutidig sangskrivning.

Målet er at lave nutidige folkeviser i en kreativ og skabende proces der både er autentisk og vedkommende for eleverne.



Vi benytter os af perspektivering og fordybelse. For eksempel kan en gammel riddervise perspektiveres til en dansk soldat i Afghanistan eller begreber som mobning og fjendskab. Vi håber at elevernes egne personlige fortællinger kan iscenesættes i denne ramme.

Målgruppe: 9-16 år



Plan til workshopforløb over 3 dage.

Dag 1:


Præsentation af projektet, minikoncert med huskunstnerne. Derefter analyse, tematisering og brainstorm af 2 forskelligartede folkeviser (feks tryllevise og riddervise).

Dag 2:


Tekst og ideudvikling med udgangspunkt i folkevisetemaet, der munder ud i 2 færdigskrevne sangtekster, digtet af elever og huskunstnere i fællesskab. Tale om musikalsk udtryk i forhold til den skrevne tekst. Hvilket groove, genre, tonalitet passer til vores tekst - kan en riddervise være en langsom ballade? Kan en tryllevise være en hårdtpumpet Rap?

Dag 3:


Færdiggørelse af sange (form og arrangement). Rollefordeling, indstudering og indspilning.til sidst afrunding og performance.

Udstyr:



Huskunstnerene medbringer selv mobilt lydstudie, keyboard, kontrabas og guitar. Vi starter hver dag med en folkedans for at opnå nærvær og et frit flow.

Hvem er vi:



Nikolaj Davidsen:

Konservatorieuddannet bassist. Har bl.a spillet med The Poets, Bobo Moreno og Channe Nussbaum kvartet. Har undervist på højskoler (Vallekilde, Oure og Borups) og efterskole (oure) i fagene sangskrivning, sammenspil og musikproduktion.

Channe Nussbaum.

Sangerinde og sangskriver. Spiller med Klezmofobia, Trio Klezmer, Illeborg/Nussbaum og Channe Nussbaum kvartet. Siden 1995 har hun sunget, skrevet og indspillet Klezmermusik. Hun spiller børnekoncerter og skolekoncerter under levende musik i skolen. Channe Nussbaum har udgivet 12 albums hvoraf den sidste er udgivet sammen med Laura Illeborg i 2012.

Hvordan - Hvornår - Hvorledes….



Projekt "Ridderlige Trylleviser" kan bøjes og formes så det passer til skolernes og institutionernes behov.Projektet er en sangskriverworkshop for børn/unge som foregår over 3 workshopdage i kalenderåret 2014/15.


Nussbaum & Davidsen har lige gennemført projektet 3 dage på Vejlebroskolen i Ishøj. Og var helt høje på hvor godt det gik og hvor effektivt det var. Vi skrev 3 super gode sange med eleverne og den ene er blevet spillet flere gange i radioen.


Skolens/institutionens egenbetaling er i alt : 6000 kr. Alt inkluderet. Resten af udgifter og honorar til workshoppen bliver betalt af Kunst.dk







 

Next concert:

Radiant Arcadia
Christianskirken
26-01-2025  Info:

Radiant Arcadia
Randers folkclub
06-03-2025  Info:

Booking
channenussbaum@gmail.com
mobil: 20 83 50 62





5023